Sådan kommer du hurtigt fra A til B på den grønne måde

Transport er en essentiel del af vores hverdag. Når vi har brug for at bevæge os fra ét sted til et andet, kræver det et transportmiddel af en art.

Det er nødvendigt for at få vores hverdag til at hænge sammen, fx når vi skal på arbejde, handle ind eller hente børnene. Problemet er, at transport kan være en utroligt dyr post, når man taler om det store klimaregnskab.

Vi er alle sammen klar over, at både biler, fly og færger bidrager til at opvarme vores planet i højere grad, end hvad godt er. Men vi har alle sammen behov for at kunne komme hurtigt frem og tilbage. Så hvordan kan man transportere sig på den bedste og grønne måde?

Offentlig transport udleder mindre

Hvis du gerne vil nedsætte dit eget CO2-udslip, er din måde at transportere dig et godt sted at starte.

Hvis du kører i bil til og fra arbejde hver dag, kan du virkelig gøre en forskel ved at vælge et alternativ som fx offentlig transport. Når man vælger at rejse med det offentlige, rejser man med en masse andre, hvorfor man ”deler” CO2-udslippet.

Togene kører på elektricitet, hvorfor de belaster klimaet meget lidt. Og i disse år bliver der eksperimenteret meget med at lade busserne køre på biogas og grøn energi. Derfor er offentlig transport et godt alternativ til privatbilen.

El- og hybridbiler

Er pengene ikke noget problem, kan man også vælge en grøn løsning ved at skifte sin bil ud. I disse år kommer der flere og flere el- og hybridbiler på markedet.

Når du kører på el, sparer du ikke kun pengene på benzinen, men skåner også miljøet.

Teknologien bliver hele tiden udviklet på og forbedret, så man i dag kan køre overraskende langt på eldrevne batterier. Vil man ikke være begrænset af elmotorens rækkevidde, er en hybridbil et godt alternativ.

Kør flere sammen

Jo flere, man sidder i den samme bil, jo bedre. Hvis du skal mødes med familie eller venner et sted, giver det bedre mening at samles og køre i samme bil, end at køre derhen i hver sin bil.

Derudover kræver det ikke særligt meget at lave en aftale om, at én kører og samler de andre op. Det er altså en lille indsats i forhold til det udbytte, man får.

Indlæg oprettet 8

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen