Så strammer de igen!

Ja, så strammer de igen -mine bukser

Jeg forstår det simpelthen ikke! De er blevet for små igen, mine bukser, for jeg ved ikke hvilken gang. Der må jo være noget galt med min vaskemaskine. Eller måske det er mit vaskemiddel, der er problemet.

Noget er der i hvert fald galt. For endnu engang står jeg her, på vej i byen, men ude af stand til at trække de fordømte bukser op over min bagdel. Det er bare så typisk! Og hvad skal jeg gøre? Gå til bal med numsen bar? Ligesom Birthe Kjær? Det kunne være kønt!

 

Ben&Jerrys

Det er som sagt ikke første mine bukser så at sige har fanget med bukserne nede om haserne… Det er faktisk ikke mere end et par måneder siden. Men jeg mener bestemt at det er lykkedes mig at klemme mig ned i dem siden.

Det var i oktober måned og jeg er helt sikker på, at det var dem jeg førte mig frem i til min venindes og min 35 års fødselsdags fest, som løb af stablen på Damhuskroen.

Berygtet, jeg ved det, men det var et perfekt sted at fejre, at vi med hastige skridt nærmer os panik alderen. Begge barnløse og uden evne til at fastholde en mand og et forhold i længere perioder.

Pu ha, det bringer grimme minder frem af endeløse trøstespisnings-session sammen med samme veninde.

Det er helt uhyggeligt så meget Ben&Jerrys der er blevet indtaget på den konto…

 

En mulig sammenhæng

Nu jeg tænker over det… Forrige gang, jeg ikke kunne få skruet rumpetten ned i de her bukser… Var det ikke et par uger efter at endnu et mislykket parforhold var gået fløjten… Jo det var så! Det var lige præcis en måned før fødselsdagsfesten. Og jeg var ligeledes den gang på vej ud af døren, på jagt, efter den næste kandidat til rollen, som manden i mit liv.

Og altså to uger siden sidste brud. Og et uvist antal liter is fra Ben&Jerrys.

 

Mysteriet om de skrumpede bukser

Hmm… måske har vi her en alternativ løsning på mit tilbagevendende buksemysterie… Lad mig lige tælle engang… Jo, det passer egentlig meget godt… Antallet af forliste er stort set det samme, som antallet af gange, hvor jeg har måttet opgive mit foretagende med at hive bukserne op over enden. Bortset fra en enkelt eller to gange. Så mange mislykkede mandebekendtskaber har jeg da heller ikke, har jeg? Mener bestemt ikke der har været nogen indenfor den sidste måned -og der er ingen tvivl, bukserne kommer ikke på plads på bagen i dag. Not a chance!

 

Den søde juletid

…Men så igen… Det har jo lige været jul og jeg blev måske lige lovlig glad for min mors hjemmelavede konfekt. Og småkager. Og klejner. Og sovsen i år, den var bare helt perfekt! Mmmmm!

Får helt lyst til at genfortælle hele menuen fra juleaften, det var virkelig en fest! For slet ikke at tale om alle julefrokosterne bagefter! Mad mad mad. Masser af mad -lige som jeg kan lide den.

Masser af de gode gamle danske retter. Med tandsmør på brødet under den hjemmegjorte sylte og sprødstegt medister efterfulgt af ost. Og mere konfekt. Lige ned i løgnhalsen!

 

Ikke mere mad til tyksakken her

Nå, det nytter jo ikke noget. Det er ikke vaskemaskinen, der er i stykker. Det er mig. Jeg mangler min stop knap. Og min mæthedsfornemmelse. Jeg tror bare at jeg bliver hjemme i aften.

Og går ud og investerer i et par spandex bukser i morgen. Eller jogginbukser. Det skal i alt fald være modetøj med elastik. Et eller andet behageligt, som jeg uden videre kan udvide mig i. Det er tilsyneladende det, som jeg gør bedst.

Og så lægger jeg panikken på hylden. Det bliver s.. nok ikke til mand og børn i dette liv.

For jeg kommer aldrig mere ned i mine bukser.

 

 

 

Indlæg oprettet 10

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen