Produktion af kød og mejeri er en enorm belastning for vores miljø

Det er ikke nogen hemmelighed, at vores miljø er under pres. Men det har i lang tid været en hemmelighed, hvad der var årsagen til det. Det er først for nylig, at der er kommet fokus på, hvor meget kød- og mejeriproduktionen egentlig belaster vores miljø.

Der er et enormt energi- og ressourceforbrug forbundet med netop produktion af dyr som grise, får, høns og selvfølgelig køer. Køerne er ofte de bedst udskældte, fordi de udleder en tung drivhusgas, når de prutter.

Samtidig er der på verdensplan en så massiv produktion af køer og oksekød, at kødproduktionen i dag forurener mere end hele transportsektoren – inklusive fly, skibe og alle vores biler. Derfor er det virkelig værd at se nærmere på, hvordan vi kan skåne vores miljø for den enorme belastning.

Hvad kan du selv gøre?

Svaret på dette spørgsmål er forholdsvis enkelt. Hvis alle stoppede med at spise kød fra i dag af, ville produktionen meget hurtigt blive lukket ned, og det ville gøre en kæmpe forskel for vores klima.

Desværre er kød og mejeri en vigtig del af vores kost og kultur, og det er derfor nemmere sagt end gjort. Der går nok lang tid, før vi får en hel befolkning af vegetarer og veganere. Men også de små ting gør en forskel.

Eksempelvis har kødfrie mandage vundet stort frem, både i Danmark og i udlandet. Selv en lille reducering i kødforbruget kommer både miljøet og ens egen pengepung til gode.

Samtidig kommer der hele tiden nye og bedre alternativer på markedet, som gør en hverdag uden kød og mejeri lidt nemmere. Hvis man absolut skal have kød på bordet, så bør man tage det økologiske valg og købe dyr, der har levet i Danmark.

Vi har alle sammen et ansvar

Når det gælder miljøet, har vi alle en tilbøjelighed til at fraskrive os ansvaret. Vi lukker øjnene og krydser fingre for, at verdens regeringer finder på noget. Men det er os som forbrugere, der i sidste ende har magten.

Så længe der er efterspørgsel på kød og mejeriprodukter, vil produktionen følge med. Og hvis der sker et fald i efterspørgslen, vil det også betyde en mindre produktion. Derfor kan vi alle sammen være med til at gøre en forskel – om end den er lille.

Det nytter ikke noget at håbe på, at alle de andre klarer den. For hvis klimaforandringerne sker og bliver værre, er det noget, der går ud over os alle sammen.

Indlæg oprettet 7

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen