Mine elskede rober

Der er ren luksus og jeg elsker det! lækkert modetøj er bare det bedste, der findes indenfor den danske modeindustri. Og jeg skal ellers love for at udvalget er ekspanderet de sidste ti år, eller noget i den stil. Jeg husker fra min barndom at Erik Mortensen, fra min dengang naboby, Frederikshavn var det hotteste bud på dansk modetøj.

Ikke at man skal fornægte hans evner, han var bestemt et af de helt store lys på modehimmelen, det er der vist ingen tvivl om det. Men bortset fra ham, så tror jeg ikke at vores folk havde det helt store at byde på. Som vi har i dag, hvor Rützou blot er et af de mærker, som begejstrer ikke blot herhjemme, men i den internationale modeverden.

Hjemme i andedammen

Jeg voksede op i en familie, hvor mode ikke spillede den store rolle. Det var helt andre værdier, som gjorde sig gældende.

Sund mad, sunde vaner og motion og hjemmebagt rugbrød og i den dur. Vi, min søster og jeg, ejede indtil vore teenage år, hvor den bare ikke gik længere, kun tøj fra den lokale Brugsen. Det var inden Super- og Dagli´Brugsens dage , der var bare Brugsen. Som dengang havde et lille, men tilsyneladende tilstrækkeligt, udvalg af tøj til sunde og raske børn. Så vi matchede ganske ofte, når der var tilbud i den lokale. Det var sødt. Sødt og flot. Virkelig.

…Egentlig kan det slet ikke undre mig, at jeg i dag sidder her og skribler om min hang til mode og lækre rober, mens min søster designer på livet løs i et af de andre helt store mærker herhjemme. Hun blev designer og jeg lyst-skribent om modens lyksagligheder. Man drages vel af det, som man ikke måtte i dengang, hvor mor stadig bestemte…

Fuglen fik vinger

Hvorom alting er, min søster og jeg fløj fra reden og søgte større jagtmarker. Min søster endte i Århus og jeg selv, i første omgang, i København. Og det var der, jeg for første gang virkelig så lyset i tøjet. Omgivet af et væld af butikker, som jeg aldrig havde hørt om før -der er langt fra Sæby til København- fik jeg blod på tanden og trang til mere.

Min ellers yderst beskedne garderobe blev langsomt, men sikkert, større -og ligeså mine krav til, hvad der måtte komme inden døre i mit garderobeskab.

Efter at have væltet mig i mærker fra det store udland, fandt jeg ved et af de store lagersalg i Øksnehallen, en bluse fra førnævnte mærke. Og så var jeg solgt. Ligesom blusen, der kom med mig hjem og blev starten på mit endnu brændende kærligheds forhold til danske kvinders modetøj som kan ses her.

Og emnet var Rützou

Vi er heldige! Tænk sig, at så lille et rige som det danske med en befolkning, der kun lige kan snige sig op på en fem komme fem millioner, kan prise sig med så stort et antal topdesignere og -brands indenfor modetøj! Det er ret vildt, synes jeg og -udover vores SU-system- et af de elementer, som vi kan være aller mest stolte af.

Der må være noget ved det faktum, at vi er temmelig små og uanseelige i den store internationale sammenhæng, som gør, at vi tilsyneladende har behov for at råbe højt og gøre os bemærkede. Lidt lige som den midterste i en søskende flok. Man må gøre sig til og bede om noget. Højt. Ellers får man ingen ting, vel? … nu vrøvler jeg vist, gør jeg ikke?

Nå, det blev vist en lang snak om ingenting, når jeg egentlig bare ville vise min begejstring for mine rober af lækkert modetøj. For de er flotte. Det meste er faktisk købt i Chopin. Fantastisk flotte! ..og jeg er glad for den.

/Jane 😉

Indlæg oprettet 3

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen